Renovering af
designmøbler

Vi giver designmøbler nyt liv

DET ER VORES PASSION

Hos Balderus får smukke designmøbler nyt liv og udtryk. Vi er eksperter i renovering af møbelklassikere og tager hånd om hele møblet. Både når det gælder flet, træ og polstring.
Klassisk, dansk møbeldesign fra 40’erne og 50’erne er kendt for godt håndværk, høj kvalitet og lang holdbarhed. Og derfor kan møbelklassikerne ofte blive som nye igen ved en nænsom renovering.
Vi mestrer det gamle håndværk og har mange års erfaring med at flette nye sæder til klassiske designstole. Smukt og holdbart og i de originale materialer, som stolen er skabt med.

Er yndlingsstolen eller den fine sofa med betræk i stof eller læder, er der mulighed for at skabe et helt nyt udtryk i boligindretningen. Vælg et betræk, der matcher den øvrige indretning – eller et betræk, der skiller sig ud. Der er masser af spændende muligheder.
Hos os får du professionel rådgivning og vejledning, så du får netop den løsning, du ønsker.

Balderus lever af tilfredse kunder, og vi sætter en ære i at udføre kvalitetsarbejde med respekt for det originale design.

Nyheder fra Balderus


Pragtfuld pindestol!
Sædet i spanskrørssjener har gjort sit. Nu har det opgivet ævred. Det besluttes herefter at ændre sjeneflet til snoreflet. Bare fordi man kan. Men først må stolen en tur forbi lime-mesteren for at genstabiliseres. Den fine blå maling har også opgivet ævred sine steder. Men sådan skal DET være. Det er her historien, minderne, det levede liv sidder. I hver en skramme.
Også det er så fint! ❤️Photos from Balderus Stoleflet & møbelpolstring's post
... Vis mereVis mindre

En sofa.
Der er arbejdet i dagevis. Og det har ikke være forgæves! Se bare hvad der er sket! 🥳 Nu er det sidste sting syet i de mange meter snoede possement-snor i denne fine gamle sofa.
Possement er et sjovt fagudtryk. Det er et udtryk der dækker udsmykning lavet at stof/tekstil. Det kommer helt oprindeligt fra det italienske passamano, ‘håndarbejde’. Passare, ‘lade passere’ og mano, ‘hånd’.

Nu har sofaen også passeret Torbens hænder. Og som han kan!Photos from Balderus Stoleflet & møbelpolstring's post
... Vis mereVis mindre

En svane skifter dragt.
Fra dybblå - til dybblå.
(Fotografen var dog ikke på pletten fra begyndelsen, så et gedigent før-billede mangler. Det gamle stof er lagt på den nypolstrede stol.)
Svanen er skabt af Arne Jacobsen i 1958. Ingen ved, hvordan den har haft det i andegården og om den har måttet gå så grueligt meget igennem og har været lige ved at dø. Det, vi ved er, at den lever - og endnu er eventyrlig smuk. I al sin enkelhed.Photos from Balderus Stoleflet & møbelpolstring's post
... Vis mereVis mindre

Vis flere

Cases fra Balderus


Om os


Esther Silkjær

Kontorassistent

Esther har overtaget kontoret, så Knud kan få mere tid til andre gøremål. Esther sidder ved telefonen, hun besvarer dine mails og tager godt imod dig når du kommer på værkstedet.

Tlf. 86 91 43 31

Knud Silkjær

Indehaver

Knud er chefen. Han har stået i mesterlære hos Leif Mortensen, før han overtog forretningen i 2005. Knud er stolefletter siden 1992, ”all-round” håndværker og fragtmand. Det er Knud der tager de store beslutninger og det er ham der sørger for, at Balderus er en god arbejdsplads.

Tlf. 25 10 43 31

Tina Bøstrup

Møbelpolstrer

Tina er vores uddannede, dygtige møbelpolstrer med mere end 20 års erfaring indenfor branchen. Tina har stor erfaring med produktudvikling fra idé til færdigt produkt.

Tlf. 29 46 12 04

Leif Mortensen

Tidligere indehaver

Leif stod i mesterlære hos den tidligere ejer og var indehaver af forretningen fra 1987 til 2005. Leif er en gudsbenådet håndværker og ham, vi altid kan spørge til råds.

Kris Winter Rømer

Møbelsnedker

Kris blev færdiguddannet som møbelsnedker i 2013. Han er en dygtig, omhyggelig håndværker og vores ”all-round”-mand på værkstedet.

James Say

Møbelkonservator

James er uddannet møbelkonservator og har arbejdet for private og store auktionshuse i London i 10 år. James er ekspert i renovering og reparation af antikke møbler.

Konni Silkjær

Blæksprutte og medindehaver

Konni mestrer den smukke flette-teknik fransk flet i hånden. Hun er også virksomhedens massør, og så er hun kvinden, der klarer alt det praktiske, når det går stærkt.

Torben Bay

Møbelsnedker

Torben er uddannet møbelsnedker og har arbejdet med design og udvikling på en større møbelfabrik inden han kom til os. Torben kan sit håndværk og har øje for detaljen.

Susanne Bøjer

Møbelpolstrerlærling

Susanne er i lære som møbelpolstrer. Derudover er hun husets passionerede schene- og peddigrørsfletter. Planflet mestrer hun også.

Torben S. Nielsen

Møbelpolstrer

Torben er uddannet møbelpolstrer i 2020. Han er dedikeret til især traditionel møbelpolstring! Skal fjederbunden have en opstrammer, eller skal der bygges med hår og blår, så er det bare lige ham!

Yousef Bakdash

Medhjælper på møbelpolstring

Yousef har været selvstændig forretningsdrivende indenfor tekstiler og gardiner i Syrien. På Balderus nyder vi godt af hans fine håndværksmæssige snilde i møbelpolsteriet.

Om Balderus


På Balderus værkstedet har vi tilsammen mere end 30 års erfaring med renovering af danske møbelklassikere. Vores dygtige medarbejdere er faglærte og specialister inden for hver deres område, så vi kan tage hånd om hele processen. Både når det gælder renovering/reparation af træ- og fletværk og møbelpolstring.

Værkstedet betjener sig af en blanding af moderne hjælpemidler og godt gammelt håndværk som møbelpolstring og stoleflet i forskellige mønstre og materialer. For os handler godt håndværk om omhu, og vi sætter en ære i at levere kvalitetsarbejde.

Balderus er etableret af Bent Knudsen i 1984, mens han læser på Aarhus Universitet. Aarhus Universitet har på det tidspunkt mange J39-stole, som trænger til en kærlig hånd. På samme tid arbejder Bent Knudsens far på Tarm stolefabrik, hvor han fletter stolesæder. Kombinationen af disse to forhold blev til en forretningsidé og startskuddet til virksomheden. 

Virksomhedens navn er inspireret af, at Bent Knudsens hund hed Balder og at han læste latin på universitetet. Ved at kombinere hundens navn med en typisk latinsk endelse (-us) kom virksomheden til at hedde Balderus!

I 1987 overtager Leif Mortensen virksomheden. Han har arbejdet på værkstedet i to år, og virksomheden begynder at vokse. I 1992 ansætter han Knud Silkjær til at flette på deltid.

Leif og Knud har et godt samarbejde, og i 2005 overtager Knud forretningen. Leif fortsætter som medarbejder sammen med Børge Espensen, som har flettet på værkstedet siden 1992. På den måde bliver der skiftet kasketter samtidig med, at erfaringen bliver bibeholdt i virksomheden.
Senere kommer Konni til. Hun mestrer den smukke teknik fransk flet i hånden. Sidst ankommet på værkstedet er møbelsnedkerne Kris og James og Tina, møbelpolsteren.

At flette stolesæder er et gammelt håndværk, som kan spores mindst 200 år tilbage i tiden. På landet sidder man ikke med hænderne i skødet, og i de lange vinteraftener bliver der syslet med håndarbejde – herunder fremstilling af snore lavet af halm – de såkaldte halmsimer. Disse simer bliver bl.a. brugt til at fastgøre stråene, når der bliver lagt stråtag på husene, og derudover bliver de anvendt til fremstilling af stolesæder.
Senere begynder man at bruge andre materialer til stolesæder. Bl.a. søgræs. Søgræs giver et større farvespil, men har stadig et rustikt udseende ligesom halm.

Under 2. verdenskrig er det vanskeligt at få fat på søgræs, og derfor begynder man at eksperimentere med papir. Det viser sig, at papir er langt nemmere at håndtere, og det giver et mere ensartet udseende. Materialet er med andre ord fremragende. Møbelarkitekter begynder derfor at tænke papirsnoren ind i deres stoledesign.

I dag fremstilles papirsnor i flere udgaver. Den usnørede snor efterlader et raffineret og stilrent indtryk, som f.eks. i H. J. Wegners Y-stol og påfuglestolen.

To andre, kendte stoleklassikere – Børge Mogensens legendariske FDB-stol og Kåre Klints kirkestol – er flettede med den tykkere, snørede snor. Det giver stolen et mere robust og rustikt udseende.

Kompromisløs kvalitet og respektfuld håndtering af hvert eneste møbel er kerneværdier på Balderus. Herudover sætter vi en ære i at levere til aftalt tid. 

Vi lever af tilfredse kunder.

Hos Balderus klarer vi alt omkring transport til og fra værkstedet.

Ring til os på telefon +45 86 91 43 31 eller skriv til kontakt@balderus.dk, så finder vi ud af, hvordan vi kan hjælpe. Når vi har hørt din beskrivelse, giver vi et overslag over prisen og aftaler et tidspunkt for levering.

Vi klarer med andre ord:

  • Transport til og fra værkstedet
  • Omfletning
  • Ompolstring
  • Reparation af træværk
  • Afslibning
  • Omlakering, maling eller sæbebehandling

 

 

 

Vi er utrolig glade for det arbejde, Knud har udført med at sætte nye hørgjorder på vores Wegner stabelstole.
Det er en daglig fornøjelse at gå igennem spisestuen og se stolene stå så flotte omkring bordet.

Inger M, Nyborg

Reparation af Børge Mogensen stole.

Et fremragende stykke arbejde. Stolene er som nye. Det glæder os meget.

Ella Bengaard

 

 

 

Tak for fint udført arbejde på vores 2 Albert Stole, fra stof til naturgjorde.

KEV, Stilling

 

 

 

Fik flettet og limet 3 y-stole og malet 1 stk. top – alt i super kvalitet.

René, Randers

Fuld tilfredshed!!

Mødte i går i Aalborg en arbejdende repræsentant fra Baldurs stoleflet på en udstilling. Kontaktede ham, og fortalte, at jeg helt havde glemt at ringe til firmaet og rose dem for det arbejde jeg havde fået udført.

For fem år siden fik vi omflettet fire Møller stole, og nu i år i februar fik vi brug for to stole mere. Kontaktede firmaet, og jo de havde to stole der skulle renoveres på lager, så dem kunne jeg købe. vi ville gerne have læderhynder til stolene, og en læderløber til bordet. Jamen det fik vi lavet til største tilfredshed, og synes vi har fået en ny spisestue uden at skulle skifte det hele.

Tak til både fletteriet og sadelmagerriet for det smukke arbejde.

Tonni Iversen

Super flot flette arbejde og super modtagelse hos Esther

Kære Balderus
 Fra første henvendelse hos Esther og til slutningen, afhentning af vores stole, blev vi fint, behandlet, modtaget. Det gør så bestemt ikke noget, at selve snedkerarbejdet, fletningen af stolesæderne, var i top klasse. Fint arbejde. Det vil måske glæde snedkerne, at jeg vide jeg udtaler mig som bygningssnedker. Vi skal vores til at anbefale jer, om vi hører om emner, som hører ind under jer. Tak snedkere og tak Esther.

Jan Larsen

 

 

 

Jeg har fået omflettet og omlakeret 8 stole, og været meget tilfreds.
Flot arbejde, og god og meget venlig service.

Hanne Nymark, Rismark

Wegner J16 gyngestol anno 1970’erne

Balderus har renoveret stellet på min 50-årige gyngestol, sortlakeret den og flettet nyt sæde i meget høj kvalitet, så det er svært at få øje på de mange årtiers tro tjeneste som støtte til afslappende timer.
Tak for det

Helge Haahr

Flot arbejde

Rigtig flot arbejde og god service. Vi er ovenud tilfredse. Vil helt klart anbefale jer til andre.

Peter Østergaard

 

 

 

Vi er særdeles godt tilfredse med nyt fletværk på vores spisestuestole. Det er rigtig flot håndværk.
Vi kan varmt anbefale Balderus!

VS, Hjørring

Spisestole med ny flet

Det var en fornøjelse at modtage vores spisestole vi købte dem for 57 år siden, de er nu som nye.
Det nye flet på stolene er udført som det bedste håndværk der findes, tusinde tak for det flotteste
professionelle arbejde.

Helle Nielsen

 

 

 

Vi har lige fået vores 43 år gamle Y-stole tilbage fra reparation. Nu er den som ny…

KLV, Aalborg

To armstole fra 1948

Vi har fået ompolstre og renoveret disse to gamle stole. Og de er blevet så fine !lige efter vores forventning, Vi vil anbefale Balderus til de som har brug for fint arbejde,!fint arbejde og super service

Inge Bak

Maling og flet

Hej Knud,
Vi er yderst tilfredse med jeres renovering af J39 stole og shakerbord – hold da op hvor er det blevet flot !

Jørgen Johansen

Hvad siger vores kunder?

SKRIV EN ANMELDELSE HER

Hvorfor vælge Balderus?

KVALITET, ERFARING OG TOTALT ISTANDSÆTTELSE AF DESIGNMØBLER

Kvalitet

Balderus er et lyst og venligt værksted, hvor dygtige specialister tager hånd om dine designmøbler. Værkstedet benytter sig af en blanding af moderne hjælpemidler og godt gammeldags håndværk. Vi er fagligt stolte og sætter en ære i at sætte dine designmøbler i stand, med respekt for det originale design. For os handler håndværk om omhu.

Erfaring

Balderus har mange års erfaring med stoleflet, møbelpolstring og møbelrenovering. Vi har lige så mange års erfaring med kompromisløs kvalitet.

 

 

 

Total istandsættelse af designmøbler

Om du skal have flettet eller ombetrukket et sæde, lakeret eller opfrisket træværket på din stol, så behøver du ikke gå andre steder hen. Hos Balderus tager vi hånd om hele processen, så dit designermøbel bliver som ny.

Gør det selv (Shop)

Gennem 30 år har Balderus leveret kvalitetshåndværk fra værkstedet i Hadsten. Vi renoverer og istandsætter designerstole med respekt for både kvalitet og design. Til dig, der selv har mod på at prøve at flette, har Balderus oprettet en shop, hvor du kan købe det du skal bruge for at gøre det selv. Vi har papirsnor, gjorde, scener og reservedele.

Besøg shoppen

Læs mere om